Klage over ejendomsvurderinger
07-Mar-2013Som bekendt udsender SKAT i februar/marts 2013 ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme for 2012.
Da muligheden for at ændre forkerte vurderinger er blevet begrænset med virkning fra 1. januar 2013, er der opstået et øget behov for at vurdere om, man bør påklage sin ejendomsvurdering.
Udgangspunktet er, at ændring af ejendomsvurderingen for et givent år, forudsætter, at man klager over vurderingen inden for klagefristen, som er 1. juli i året efter vurderingsåret, dvs. typisk 3 – 4 måneder efter modtagelsen af vurderingsmeddelelsen.
Efter udløbet af klagefristen, er udgangspunktet at ændring kun kan ske, hvis grundlaget for ejendomsvurderingen er faktuelt forkert, mens selve værdiskønnet for gamle år som udgangspunkt ikke længere kan genoptages. SKAT har længere frist til at ændre faktuelle fejl end skatteyder, idet skatteyder, men ikke SKAT har en 6 måneders reaktionsfrist og idet SKAT kan gå langt tilbage ved ond tro. Afgrænsningen mellem værdiskøn og faktuelle fejl ligger ikke helt fast endnu.
Samtidig er adgangen til grundforbedringsfradrag afskaffet, dog med en overgangsordning.
Ovennævnte ændringer betyder, at der fra 1. januar 2013 er et øget behov for at vurdere om man bør klage over ejendomsvurderingen, hvis værdien anses for fejlagtig, idet man ellers risikerer at blive afskåret fra at få ændret et forkert grundlag.
Der er følgende hovedkategorier, hvor klage over ejendomsvurderingen især er aktuelt:
- Når der foreligger en situation, hvor SKAT har fastsat nye grundskyldslofter, hvilket fx sker ved arealændringer, nye lokalplaner, nye grunde og andre faktiske ændringer – her er det vigtigt at vurdere om det nye loft er sat korrekt, da det i mange tilfælde er grundskyldsloftet som styrer størrelsen af ejendomsskatten, og da ændring af loftet efter klagefristens udløb kræver at betingelserne for genoptagelse af selve ejendomsvurderingen, som nævnt ovenfor, er overholdt (grundskyldsloftet kan muligvis ikke genoptages særskilt),
- Når grundværdien må anses for at være for høj, særligt hvis denne ved en klage kan komme under grundskyldsloftet, da dette vil kunne nedsætte ejendomsskatten fra og med det andet år efter vurderingsåret, dvs. 2014 for klager over 2012-vurderingen,
- Hvis ejendommen ligger i en kommune, som har eller vil indføre dækningsafgift - her bør det også vurderes om bygningsværdien er korrekt, og evt. om ejendommen er korrekt registreret som dækningsafgiftspligtig, hvilket kan ændre sig fra år til år, hvis anvendelsen ændrer sig.
- Derudover kan der være behov for klage i de tilfælde, hvor man ønsker at få grundlaget for tinglysningsafgift eller gaveværdi ned, i forbindelse med overdragelser.
- Mv., idet andre tilfælde også kan tænkes.
Der vil være situationer, hvor medhold i en klage ikke umiddelbart har nogen økonomisk effekt. Er der fx tale om ejendomme beliggende i kommuner uden dækningsafgift, vil det som udgangspunkt primært være muligheden for at reducere grundskylden, der har interesse (jf. dog ovenfor om overdragelser mv.). Betales grundskylden på grundlag af et grundskyldsloft, der er fastsat år tilbage, og ikke forrige års grundværdi, vil nedsættelse af grundværdien kun have en økonomisk betydning, hvis man via klagen kan få grundværdien under grundskyldsloftet (evt. på sigt). Kan man ikke det, opnås ikke umiddelbart en besparelse i grundskylden, og medhold i en klage vil derfor ikke nødvendigvis give økonomisk afkast.
Der kan også være tilfælde, hvor besparelsen tilkommer en lejer, hvor en klage ikke vil have økonomisk betydning for ejendommens ejer.
SKAT er rette myndighed, når klagen angår selve ejendomsvurderingen (herunder tager SKAT også af og til stilling til om ejendommen anvendes dækningsafgiftspligtigt), mens klager over grundskyld og dækningsafgift som udgangspunkt skal rettes til kommunen. Fristerne for klage over dækningsafgift og ejendomsskat er ikke skærpet udover hvad, der følger af ovennævnte begrænsning i ændring af selve ejendomsvurderingen.
Kontakt VBM ved spørgsmål