Referat af medarbejdermøde d. 5. april 2013.
12-Apr-2013Referat af medarbejdermøde fredag d. 5. april
Dagsorden:
- Valg af referent:
Amanda
- Status – vi er nu halvvejs i busy season
Vi er nu 3 måneder henne i den 6 måneders lange statusperiode. Det er derfor meget vigtigt, at den enkelte medarbejder selv har styr på, hvad der skal laves resten af sæsonen. Skab et overblik over, om der er for få eller for mange opgaver, så en eventuel omfordeling kan ske i god tid.
Jævnfør den ugentlige rapport ligger produktionen i denne statusperiode, år til dato, 8,9 % højere end i 2012. Hvis vi udelukkende kigger på tallene for marts måned og tager højde for påskens helligdage, ligger produktionen i år 8,8 % højere end sidste år.
- SA pro v/Mikkel
Introduktion til programmet SA pro. Med dette program er kommunikation mellem SKAT og revisoft nu muligt. Med programmets første fase kan data fra kundernes R75 hentes direkte ind i revisoft. Med programmets anden, men endnu ikke implementerede fase, kan selvangivelserne indberettes fra revisoft.
Hos nogle kunder, vil det kræve en opdatering af vores autorisationen til SKAT – vejledning til autorisation vedr. tastselv borger og tastselv erhverv ligger på intranettet.
Programmet har dog stadig enkelte fejl og mangler. F.eks. importeres betalte skatter ikke.
Mikkel sørger for at præsentationen fra mødet, indeholdende en vejledning til brug af programmet, ligeledes kommer på intranettet.
- Eventuelt
Anne: Tjek intranettet angående firmaturen til Berlin – sidste tilmelding i dag!
Henning: Tak til praktikanterne. De har sidste dag i næste uge, men vender alle tilbage som elever/trainees d. 1. september 2013.
Trine Rhode: Vi mødes på Slap Af til den årlige midtvejsfest kl. 18 i aften.