Dobbelt indberetning af udbyttemodtagere…
10-Mar-2014Flere af vores kunder, har ifølge deres årsopgørelse for 2013 / R75, modtaget udbytte to gange fra deres selskab. Dette skyldes en fejl hos SKAT som betød, at der blev indberettet dobbelt i 2013, såfremt man trykkede på det lille print-ikon inden man godkendte indberetningen.
SKAT har fjernet print-ikonet, samt ændret i indberetningsproceduren pr. 1/1-14, således denne fejl ikke sker fremadrettet.
Opdager man i forbindelse med I&F-udarbejdelsen, at en kunde har modtaget dobbelt udbytte fra sit selskab i 2013, kan fejlen korrigeres ved at skrive en mail til udbytteskat@skat.dk, hvor man be’r dem om at få slettet den ene indberetning. I mailen vil SKAT desuden gerne have besked om dato for vedtaget udbytteudlodning, selskabets navn og CVR-nr..
Hiv fat i mig, hvis I er i tvivl om ovenstående.
CSJ