er logget ind. Log ud

Referat af medarbejdermøde den 7. juni 2013

13-Jun-2013

Referat af medarbejdermøde fredag den 7. juni 2013

Dagsorden

 

1.      Valg af referent

Valget af referent faldt enstemmigt på Anne-

2.      Status – vi mangler ”blot” slutspurten

Vi har haft rigtig travlt og mange timer i maj måned. Det er flot arbejde over hele linjen – godt gået! Det er dog stadig vigtigt at få overblik over sine sager, så man har mulighed for at sige til/fra, hvis man har for travlt.

Produktionen i maj ’13 overstiger maj ’12 med 8 %.

3.      Produktion i juli og august: ferieplanlægning

Der skal planlægges afholdelse af ferie og arbejde. Især de ’unge’ medarbejdere bedes gøre dette i samarbejde med managerne. Husk i den forbindelse at være opmærksom på frister for eksempelvis moms og lønsum (årslønsum: hvis der ikke allerede er givet besked om dette med regnskabet). Af hensyn til sæsonudsvingene skal der som tidligere holdes mindst 3 og gerne 4 ugers ferie i juli/august.

Hav stadig fokus på de kunder, hvor der kunne være mulighed for omlægning af regnskabsår til 30/4, 30/6 og 30/9. Giv besked til manager eller SR, hvis du har idéer til, hvilke selskaber et andet regnskabsår kunne være relevant for.

Hvis ikke bilag er afleveret i forbindelse med regnskabsmødet, skal de sendes retur enten med posten eller med Jesper.

Vi er blevet bedre til at fakturere løbende, men det kan dog stadig blive bedre – så HUSK DET! Kunden forstår ikke en regning, hvis det er et halvt år eller mere siden arbejdet er udført.

4.      Eventuelt

Der starter 2 praktikanter til august – én finansøkonom fra Silkeborg (forskudt uddannelsesforløb) og én finansbachelor i henholdsvis ca. 3 måneder og ca. 6 måneder.  

Statusfest fredag den 5. juli 2013: festudvalget har fået tilbagemeldinger fra næsten alle og opfordrer de sidste til at melde tilbage. Vi glæder os!

/ AKD, Referent, 7/6 2013